Oprindeligt uddannet kunstsmed i Finland (2003) og derefter smykkekunstner i Danmark med en mastergrad fra Institut for Ædelmetaller (2008), er det derfor heller ikke overraskende, at Ketos objekter altid har stukket ud og ikke altid har fundet genklang hos undervisere.

Centralt for Ketos praksis er den altid stærkt konceptuelle brug af materialer. De konnotationer og kulturelt tilskrevne attributter, som materialerne bærer på, bruges som en betydningsbærende del (og ofte en meget styrende del) af værkernes udsagn.

Værket Trapped in Luxury fra 2008 fremstår som en forenklet håndtaske med en uhyggelig drejning: En monstrøs mutation har gjort håndtasken med dens lukkemekanisme til en frygtindgydende bjørnefælde med store savtakkede forgyldte tænder. Det formfuldendte håndværk indgyder værket med en kraft og en autoritet, der giver objektet en afsluttethed og formfuldendthed. Den forgyldte håndtaske-fælde er på en gang betagende og smuk og samtidig frastødende og grum.
Værkets har en stærk affinitet med forrige århundredes Surrealisme. Den mystiske objekt, der på en gang er genkendeligt, men fremmed – unheimlich. Værket kaster en kropslig forståelse af sig via formens genkendelighed: Tasken, som en ting til at bære i hånden og samtidig en fælde, der kan rive hånden af dig.
Det er i og for sig en klassisk surrealistisk strategi: ”det tilfældige møde mellem en symaskine og en paraply på et dissektionsbord”, som Lautréamont siger, men Trapped in Luxury er netop ikke tilfældigt. Det er ikke tilfældigt, at det er bjørnefælden, der møder håndtasken i Ketos værk. Det er meget nøje konstrueret.

Graden af konstruktion i værkets udsagn bliver tydelig ved nærmere eftersyn: De lyse håndsyede læderhåndtag med de genkendelige diamantformede kvaster og Louis Vuitton-brandets nu klassiske monogrammer, der er ridset ind i det glimtende metal.
Værket konstruerer symbolske betydninger, der går i retning af en ben-knusende kapitalisme kritik: Luksusens fælde, som vi frivilligt går i. Vi flår os – og som vi hører om i medierne, skærer nogen helt ind til benet – for at få råd til at gå luksus-mærkernes fælde. Og så paradere vi frem og tilbage med fældens bidemærker om armen som et trofæ.

Ketos værker, som Trapped in Luxury, bærer en vis affinitet med fin-de-siècle symbolisme, men fordrejet med et konceptuelt twist og blandet op med popkultur og kapitalismekritik.

Pop-referencerne er måske tydeligst i Ketos serie af pixelerede gengivelser af samtidens pop-ikoner. Værket, der startede serien, er Fame fra 2008. Det væghængte værk viser et pixeleret billede af Paris Hilton i 8 forskellige farver. Billedfladen udgøres af 60 farvefelter i bredden og 65 i højden i farver fra gul og pink til mørkerød og lilla. Hvert farvefelt er besat med en facetslebet similisten i indfarvet akryl. Akrylstenene, der er ca. 2 centimeter i diameter, matcher den bagvedliggende pixelfarve. I alt er billedet besat med 3.900 akrylsten.
Billedet kræver flere forskellige betragtningsafstande: For at genkende billedet, som et foto af Paris Hilton skal man flere meter væk, men for at skelne de enkelte sten skal man tættere på. Hvis man går helt nær opdager man, at hver eneste akrylsten er sat i en brocheindfatning, og at nogen har små sigtekorn indridset i akrylen. Hver eneste sten er et smykke – en broche – i sig selv. Værket kunne altså skille ad til 3.900 individuelle smykker.

Referencerne til Warhols ikon-billeder ligger nær. Hvor Warhol lavede tryk af datidens ikoner som Marilyn Monroe, Muhammed Ali og formand Mao, bruger Keto Paris Hilton, Michael Jackson, Britney Spears og Carla Bruni som motiver. En enkelt genganger forekommer faktisk: Dronning Margrethe den Anden af Danmark, der i Ketos version er udført i perlemor. Ketos billeder giver også associationer til Lichtensteins blowups af avisbilleder, men her i en pixelerede digital version i stedets for avisernes analoge halvtoner.

Samtidig med pop-referencerne ser man i også i disse værker smykkekunstens materialer og former anvendt stærkt konceptuelt. I Fame er de facetterede sten i farver, der oser af 70’er funk, ikke andet end plastik. Materialevalget giver værkets en skær af noget falskt og billigt, der ikke desto mindre på overfladen er glitrende og forførende smukt. Materialevalget styrer i høj grad værkets udsagn. De mange brocher synes at tale om vores trang til at tage del i stjernernes liv. Lidt sat på spidsen kunne man sige, at vi smykker os med deres stjernestøv, låner af deres glamour, selvom vi godt ved, at de er falske.

I værket Homesick fra 2006 bruger Keto igen ædelmetallerne til at skabe et værk, der på den ene side ligner noget velkendt og dagligdags, men som bliver fremmed og mystisk i Ketos behandling. Værket er et pilleskab med spejlbagplade og en antal små glasflasker hver med en pille i. På flaskerne står latin-klingende navne, der alluderer til hvilke lidelser pillerne kan kurere. For eksempel kan en flad guldtablet med rødlakerede top og bund (der umiskendeligt ligner den obligatoriske røde prik på et bykort) hjælpe, hvis man er faret vild. Eller en pille mod ensomhed: En lille, men kraftig magnet indstøbt i facetteret pille af sølv.
Et andet værk, Forever Young fra 2008, udgiver sig for at være en art hjemme-ansigtsløftnings-sæt, bestående af forgyldte fiskekroge, som æskens diagrammer viser hvordan hæftes fast i ansigtet og ved hjælp af forgyldte blylodder kan glatte ansigtets folder ud.

Mari Ketos værker er på engang stærkt konceptuelle og meget klassiske i deres spektakulære håndværks-mæssige kvalitet. De er en tilbagevenden til kunstværket som håndværksmæssigt mesterstykke, kunstværket som objekt for forundring, som under. Den tekniske overlegenhed låner værket et skær af afsluttet og autoritet og bibringer en ufravigelig fornemmelse af indlejret betydning smedet og støbt, ridset og formet ind i objekterne. En fuldkommen illusion, hvor konceptuel samtidskunst forløses af formfuldendt kunsthåndværk.

Magnus Kaslov, 2008